Togter
Vi er meget enige om, at vi skal have andre med ombord og for os ligger eventyret ligeså meget i, at skulle dele en hverdag på havet med en masse nye mennesker. Vi er nysgerrige på, hvilke væsener, vi kommer til at møde og hvordan de skal være med til at forme vores hverdag de næste par år <3 Herunder kan I læse om vores kommende togter, der vil komme flere hen ad vejen. Vi kommer til at kunne tage 3 gaster med pr. togt. Dato og længde på togterne er som udgangspunkt fastsat men kan ændre sig.
Aruba ~ Jamaica ~ Cuba
03. november - 18. december
45 dage
ca 800 sømil
0 pladser
På dette togt skal vi krydse den sidste del af Atlanten, fra naturskønne Azorerne til Storbritanien (Eller Irland). Sejlturen kommer til at tage cirka 10 dage. Herefter sejler vi op gennem det irske hav og hvor meget tid vi får I hvilke lande, vil tiden vise. Afmønstringsstedet, vil derfor også være fleksibelt alt efter hvor langt vi når. Vi skal nok sørge for at afmønstringsstedet bliver et sted med gode transportmuligheder.
Dette togt er for dig, der ved du trives med at sejle og gerne vil prøve kræfter med en længere sejltur og er klar på at opleve det irske hav og landene omkring.
Togtet starter på Aruba hvor vi skal proviantere og gøre klar til en længere sejltur mod Jamaica. Sejlturen mod Jamaica vil tage omkring 5 døgn, hvor du kan få lov til at prøve kræfter med nattesejlads, madlavning til søs og smukke stjernehimmelser. Når vi ankommer til Jamaica skal vi udforske deres flotte grønne natur, laid-back kultur og reggae-vibes. Herefter sejler vi videre mod Cuba – en tidslomme fyldt med kultur og imødekommende mennesker. Hvor længe vi når at være i Cuba, afhænger af vind og vejr.
Dette togt er for dig, der længes efter eventyr, har mod på længere sejlture og som samtidig er nysgerrig på, at udforske spændende kulturer og flot natur på land.
Cuba ~ Bahamas
05. januar - 08. februar
35 dage
ca 500 sømil
0 pladser
På dette togt skal vi udforske Bahamas turkisblå ø-univers, der består af flere tusinde beboede og ubeboede øer. Vi skal snorkle, kitesurfe, spille spikeball på hvide sandstrande, fange fisk og bare hygge os. Da Bahamas er et stort område, kommer vi også til at sejle en del rundt mellem øerne.
Dette togt er for dig, der gerne vil opleve ø-hop livet og sejle fra det ene smukke ankerspot til det andet. Togtet er for dig, som nyder at have havet som din baghave og er klar på en god omgang slow-living.
Bahamas (kite-togt)
02. marts - 05. april
35 dage
ca 400 sømil
0 pladser
På dette togt skal vi sejle rundt i Bahamas-området, som er fyldt med små øer og lækkert, turkisblåt hav. Vi vil planlægge vores sejlrute efter, hvor der er gode kitespots, og generelt prioritere kitesurfing. Vi søger derfor medrejsende, som har lyst til at bruge en stor del af tiden på at kitesurfe.
Indimellem kitesurfing-sessions drømmer vi om at lave bål på stranden, spille spikeball, snorkle, lave lækker mad og nyde ø-livet.
Dette togt er for dig, der er en selvstændig kitesurfer. Om du er begynder eller pro, er ligegyldigt – bare du har styr på at rigge din drage op, og du har dit eget kite-gear. Udover kitesurfing forventer vi også, at du har lyst til at være en del af et sejlende fællesskab, med alt hvad det indebærer.
Atlanterhavstogt
10. april - 29. maj
45 dage
ca. 2800 sømil
2 pladser
På dette togt skal vi krydse atlanten (den hårde vej). Togtet starter i smukke Bahamas, hvor vi skal gøre båden klar til atlanterhavskrydset. Herefter sejler vi mod Bermuda (Ca. en uges sejlads). Fra Bermuda starter det store kryds mod Azorerne, som tager cirka 14 dage. Hvis vi har tid når vi kommer frem, glæder vi os til at udforske Azorenes, smukke naturlandskaber.
Dette togt er for dig, der ved du trives med at sejle og gerne vil have en masse sømil under huden. Du skal have mod på at prøve kræfter med den nordlige del af Nordatlanten og have forståelse for, hvad dette nogenlunde indebærer. Vi søger derfor primært gaster med en del sejlerfaring.
Azorerne ~ Storbritanien
02. juni - 30. juni
28 dage
ca. 1500 sømil
2 pladser